Ryger NAVIGATOR DMX Controller Uživatelský manuál Strana 4

  • Stažení
  • Přidat do mých příruček
  • Tisk
  • Strana
    / 57
  • Tabulka s obsahem
  • KNIHY
  • Hodnocené. / 5. Na základě hodnocení zákazníků
Zobrazit stránku 3
Forord
4
Bagest i hæftet finder du en liste med navne
og telf.nr. på steder, hvor du kan hente yder-
ligere informationer omkring lyde/musik/lyd-
kort. Desuden en liste med nogle af de program-
mer, som kan fås til PC. De fleste er til MIDI
brug.
På sidste side i hæftet, er der lavet tre tabel-
ler, med angivelse af opsætninger for IRQ og
DMA kanaler på en tænkt standard maskine, på
vore egne maskiner, og med en tom kolonne til
dine egne notater. Desuden er tilføjet de almin-
deligste portadresser på en standard maskine.
Nu er det på tide at kaste sig ud i lydkort uni-
verset, så vi tager en dyb indånding og inviterer
dig ombord i kapitel 1, som er et kort historisk
tilbageblik.
Starten . . .
I starten af 80 erne, nærmere bestemt omkring
1981, gik de første pionerer i gang med at tænke
tanker og få visioner om talende computere.
Ideen bag dette var, at mere menneskelige
computere ville forøge glæden ved at bruge
dem, og dermed ville de kunne bruges mere
effektivt. Til dette formål kunne der bruges
musik og anden form for lyd.
De første spæde forsøg blev gjort i Singapore.
Her udvikledes en talende computer, der blev
kaldt "Cubic". Den kunne tale kinesisk, der er
det altdominerende sprog i Østasien, og havde
faktisk indbygget telefonsvarer, hvilket må siges
at være meget avanceret for den tid. Senere
udvikledes flersprogede versioner af denne PC,
men da den var målrettet mod det lokale marked
i Fjernøsten, kom den aldrig rigtigt til orde i
andre dele af verden.
I 1987 kom de første egentlige lydkort på gaden.
Det canadiske firma Adlib havde udviklet en
teknologi, der kunne gengive lyde fra 11
forskellige
kanaler i mono. Til frembringelse af
lyden brugtes en såkaldt FM
synthesizer (FM
syntese beskrives nærmere i næste kapitel).
Samme år kom også det østasiatiske Creative
Technology, Cubics fædrene ophav, med deres
bud på et moderne lydkort. Dette kort kaldet
Creative musik system, havde samme faciliteter
som Adlibs, men brugte derudover en 8 bit
digital kanal (se næste kapitel). Dette gav en
renere og bedre lyd. Mange programmører af
spil havde et godt øje for dette korts muligheder,
og ret hurtigt blev der udviklet en hel del spil
med lyd.
Det første stereo lydkort så dagens lys i 1988 og
fik navnet GameBlaster. Den vigtigste nyhed på
dette kort var selvfølgelig muligheden for stereo,
hvilket åbnede nye perspektiver for programmø-
rerne, og dermed selvfølgelig også for os
forbrugere, selvom der dengang ikke var så
mange brugere.
Det afgørende gennembrud for lydkortene kom i
1989. Dette år fremkom lydkortet SoundBlaster,
som prismæssigt lå på et højere niveau end de
fleste andre lydkort. For de flere penge fik man
såkaldt digitaliseret
tale, og desuden mulighed
for afspilning af den nye musik standard kaldet
MIDI, som var blevet introduceret ca. 5-6 år
tidligere. I løbet af det næste års tid var der solgt
så mange enheder af dette lydkort, at der var tale
om en de facto standard.
Begrebet MIDI, som vi vil komme nærmere ind
på i sidste del af hæftet, optræder første gang på
PC arenaen i 1987, hvor det japanske firma
Roland sender deres musik lydmodul MT 32 ud
i handelen. Roland, der har produceret
kvalitetsmusikinstrumenter i flere årtier, så
meget tidligt det store potentiale på PC mar-
kedet. MT 32 var designet til at kunne imitere
musikinstrumenter, men havde store begræns-
ninger, når det skulle frembringe andre former
for lyde.
I 1991 kom det første 8
bit
stereo lydkort i på
markedet. Det var ikke overraskende igen
Creative, der nu havde etableret datterselskabet
Creative Labs, der var toneangivende. Det nye
på dette kort, der fik navnet SoundBlaster Pro,
var at stereo nu kunne gengives i 8 bit, hvilket
nedsatte støjniveauet betydeligt. De sidste 5 år
er udviklingen fortsat. I dag snakker man om 16
bit stereo, Qsound
o.m.a. På MIDI området
eksisterer i dag både den såkaldte GM (general
MIDI) og desuden forskellige udvidede
standarder, med flere og bedre lydende instru-
menter.
Generelt set eksisterer der 2 typer lydkort. Wave
der har deres force ved lyde til spil og tale. Den
anden type er MIDI lydkort, der er velegnede
ved musikproduktion. Wave lydkort er
Zobrazit stránku 3
1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 56 57

Komentáře k této Příručce

Žádné komentáře